VoresViden om Robot3ter


I vores internationale netværk af virksomheder, forsøgs- og forskningscentre,
universiteter samt EU-projekter sker en omfattende udveksling af information
og erfaring med organisering af kompleks industriel viden, herunder styring af robotter.

Vores nære samarbejdspartnere indenfor robotteknologi er det team af ingeniører der udgør kernen i Rinas og som alle har mange års erfaring i at bygge robotprogramerings løsninger til industrien.
Rinas teamet har bl.a. designet og udviklet ROBIN og RinasWeld, to af verdens førende systemer til off-line programmering af robotter i skibsbygningsindustrien, herunder til det danske Odense Stålskibsværft - Lindø.

Igennem Rinas deltager vi i udvikling og videndeling på robot-området,
- ved deltagelse i nationale projekter som RoboCluster.
- som partner i EU-projekter som SMErobot med deltagelse af de fem ledende europæiske robotproducenter, fem ledende forskningsinstitutter og universiteter i et tæt samarbejde med vigtige komponentproducenter.
SMErobot vil udvikle et radikalt nyt koncept for robotiseret automatisering baseret på en ny serie robotter, der er tilpasset SME virksomheders behov.